Aktivitet 3

Jeg har valgt at jeg gerne vil arbejde med unge, da det er her, det for alvor starter med ”mediekrigen”.  De starter meget tidligt med at få deres første mobiltelefon, men det er ikke altid den nyeste de starter med. Men jo ældre de bliver, desto svære bliver det at afholde sig fra fristelsen ikke at have den nyeste smartphone.

En smartphone er jo i dag den mest brugte virtuelle computer i de unges liv. Den kan ALT. Den har internet, mail, nogle også skriveprogrammer. De unge kan nærmes ikke leve uden. Hvad skulle de dog gøre hvis ikke de havde muligheden for at gå på facebook,  twitter og ”snage” i vennernes hverdag? Skrive opdateringer om hvad de går og laver lige nu, hvor kedelig deres undervisning er, hvor de glæder sig til ferie osv. osv.  

At kunne være med i det sociale online netværk er yderst vigtigt for dem. De er nærmest udenfor fællesskabet, hvis ikke de kan være med eller selv er gode til at lægge billeder på facebook og fortælle om deres dag.  Indenfor det sociale online netværk er sproget ligeså ungdommeligt som hverdagen. Mange gange er den endnu være, da der i dag findes så mange forkortelser i skrivestilen, at hvis man ikke selv er 100% inden i den form for kommunikation, kan man nærmest ikke læse hvad der står.

Det er selvfølgelig ikke kun skidt at kunne benytte sig af en side som facebook, mange unge bruger den jo også for at holde kontakt med venner eller veninder som er flyttet væk fra byen. Da jeg var helt ung, skrev vi stadig breve til hinanden, men i dag er jeg da også gået over til at skrive beskeder til folk via facebook.

Som pædagog er det vigtigt at forsøge at møde de unge gennem den virtuelle verden, det er her man fanger de fleste. Gør nettet til en del af hverdagen, være forstående og ikke udspørgende. Samtidig skal vi selvfølgelig sikre os at de også forstår at det ikke kun er gode ting som forgår på nettet, og guide dem til at gøre det rigtige, hvis de skulle støde på noget.  

Lige frem at skulle være ”pædagog på nettet” tror jeg personligt ikke ville være noget for mig. Om end man fanger de unge gennem den virtuelle verden, så er jeg stadig af den opfattelse at de også har brug for den pædagogiske omsorg man kan give dem ved at sidde foran dem. Alle har brug for et kram de kan mærke, et venligt smil de kan se og generel at se andre mennesker end kun gennem en skærm. Det er derfor vigtigt for mig at kunne tilbyde min hjælp i menneskelig form, så jeg også har mulighed for at kunne iagttage deres udtryk og se hvordan de reagere på mit arbejde.

Min holdning er derfor den samme som altid, det sociale online netværk er kommet for at blive, og vi skal guide vores børn til at bruge den fornuftig. Men at børn, unge samt voksne også har brug for frisk luft, omsorg uden for nettet samt at kunne tale med jævnaldrende uden for nettet.

Hilsen Cecilia