torsdag den 30. maj 2013

Opdatering af DKK Projekt - Model 1

-->
Jeg har valgt at ville gå dybere ned i den dialogiske oplæsning idet det er det der fanger min interesse mest. Jeg kan nikke genkendende til at jeg i forvejen bruger lidt af teknikken når jeg læser bøger for mine børn, og det er uden at vide det.

Men jeg synes det er meget interessant at få en mere dybdegående viden omkring det og dermed have mulighed for at afprøve det i hjemmet med min søn på 2,5 år.

For at få et indblik i den dialogiske oplæsning har jeg erhvervet mig bogen ”At læse med børn” – dialogisk oplæsning i dagtilbud (2007), af Mette Nygaard Jensen. Jeg synes at bogen forklare meget godt hvordan man bruger denne metode, samt hvorfor den har den virkning, som at forøge børn sprogudvikling.

Hvad er dialogisk oplæsning?

En dialogisk oplæsning er en metode, hvor børn inddrages som aktive medfortællere af historien. Det kræver lidt forberedelse for pædagogen, hvis den ønskede effekt skal opnås. Man skal både finde ud af hvilken gruppe børn man vil læse for, alder og ordforråd skal gerne passe sammen. Desuden kan det være svært at finde en bog der passer til aldersgruppen.
For at få det optimale ud af en dialogisk oplæsning, kræver det at børn og pædagogen kender bogen på forhånd. Børn er glade for gentagelser, så at få læst bogen igennem et par gange inden, ville gøre det hele nemmere både for pædagogen men i den grad også for børnene, da de herved bedre kan sætte sig ind i bogen og bidrage med deres.

Når man læser med flere børn af gangen, er det også vigtigt at sørge for at alle kommer til orde. Have fokus på at det ikke altid er de hurtigste, der svarer hver gang. Her har de mere stille børn også en mulighed for at komme med deres og dermed også opnå en større selvtillid i gruppen.

Når man læser med børn, er det vigtigt at stille hv-spørgsmål såsom:

·      Hvad er det elefanten har fået øje på?
·      Hvorfor ser den sådan ud? (til de børn med lidt mere sprog)
·      Hvad gjorde at Madonna græd? Osv.

Åbne spørgsmål som HV-spørgsmpl gør at børnene har mulighed for at svare med længere sætninger end bare Ja/Nej. De får mulighed for at være med i teksten, fortælle om hvad de ser og derved styrke deres sprog samt sprogforståelse. Man kan endda med de lidt større børn, begynde på at øve fonologisk oplæsning med dem.

·      Fonologi betyder at man øver ordlyden med børnene. Ikke nok med at de forstår ordet, men at de også lærer hvordan man udtaler ordet korrekt.

Jeg synes det er fascinerende at man via den dialogiske oplæsning også kan få børn med som har sprogvanskeligheder til at kommunikere med pædagoger. Her bruger man bare en anden form for kommunikation når man læser for børnene.

Her kan man med fordel gør brug af følgende muligheder for at kommunikere med barnet anderledes end med åbne spørgsmål.

·      Kan du finde elefanten på billedet (her får barnet mulighed for at pege på elefanten)
·      Kan i se sure ud ligesom elefanten
·      Prøv at trutte glad ligesom elefanten

På denne måde inddrages børnene aktivt i dialogen, uden at de oplever at der stilles for store sproglige krav til dem. Og efterhånden vil de bruge sproget mere og mere og man kan derefter begynde med lidt sværere spørgsmål.

Formålet med den dialogiske oplæsning er nemlig ikke at teste hvad børnene kan, men at opfordre og støtte dem i at bruge sproget og sige lidt mere end de gør af sig selv.

Man følger barnets svar ved at uddybe deres svar. Et eksempel herpå kunne være:
Hvor er far og Jeppe nu kommet hen? Svar: ”Afrika”. Hvordan er vejret i Afrika?
Hermed får barnet også mulighed for at sige mere end det gjorde spontant. Og ved de mindre børn kan gentagelse samt udvidelse af børn svar, formår man mange gange også at de selv begynder at sige samt forstå mere.

Det vigtigst er at anerkende dem. Ros dem og sig de gør det godt, hermed styrker vi igen deres selvtillid og vi skaber tryghed til at de tør sige noget mere. Hermed bliver den dialogiske oplæsning sjov for både børn og voksne. 

jeg har valgt at ville arbejde med 2 billedbøger: Aben Osvald skrevet af Egon Mathiesen samt Bamses allergo'este bog, skrevet af Bing & Gellert. Jeg har valgt de 2 bøger idet jeg gerne vil fordybe mig i vuggestuebørn, hvor jeg kan afprøve tekniker hos min søn, samt fordi begge bøger er med korte tekster og farvefulde billeder. 

Specielt bogen Bamses allergo'este bog vil være god til en dialogisk oplæsning idet den fanger de fleste børn og jeg har her mulighed for at indrage børnene i dialogen, specielt fordi de kender historien fra børnetime. Denne bog har jeg læst mange gange efterhånden og jeg kan derfor bedre gå i dybden med en dialogisk oplæsning. 


Hvilke didaktiske overvejelser gør du dig om planlægningen af højtlæsningssituationen? (prøv at beskrive de didaktiske overvejelser i forhold til en konkret planlægning af en fortælleaktivitet med udgangspunkt i den valgte metode og med inddragelse af æstetiske, pædagogisk og evt. sproglige overvejelser). Husk at inddrage relevant fagstof og præcise fagbegreber.

Inden jeg vil gå i gang med højtoplæsning, vil jeg sørge for at bruge et rum som ikke forstyrrer børnenes koncentration. Specielt vuggestuebørn kan have svært ved at sidde stille i alt for lang tid, så jeg er meget omhyggelig med hvilken bog jeg vil tage frem og læse, samt på forhånd lade børnene være med i læsningen ved at lade dem fortælle hvad de ser. Hermed gør jeg brug af den dialogiske fortælling.
Stille hv-spørgsmål, samt at lade de mindre snaksaglige børn komme til orde, ved at lade dem pege det dyr ud man netop er i gang med at læse om.
Stemmeleje skal også passe med bogens historie, så man skal ikke være bange for at bruge en masse forskellige stemmer overfor børnene, da man dermed også får deres opmærksomhed.

Jeg vil desuden indstille mig på at historien ikke må være for lang, det skal være sjovt for dem, og det sjove går af hvis man hele tiden skal tysses på og blive bedt om at sidde stille.
Derfor er det også vigtigt at det ikke er en stor gruppe børn man læser for. Jeg vil max tage 2-3 børn med af gangen for at jeg, men lige såvel de kan overskue det. Og de skal være af nogenlunde samme alder samt ordforråd.

Efter historiefortællingen vil jeg kort vise dem et par billeder fra bogen og få dem til at fortælle mig hvad de ser. Og hvis de er rigtig gode, kan det være at de efterhånden kan begynde at fortælle hvad der sker i historien. Dette kommer dog først efter at have hørt historien nok antal gange.

Som Mette Nygaard Jensen siger i hendes bog – At læse med børn, Dialogisk oplæsning i dagtilbud, så er gentagelser vigtige for børn. Selvom hendes bog henvender sig meget til børnehavebørn, så kan jeg sagtens se at hendes metode også kan bruges til vuggestuebørn som er dem jeg har fokus på. Det handler om at have mindre børn i et rum, og sørge for at teksten/bogen man vil læse ikke er for lang, da de ellers mister koncentrationen.

Som jeg har beskrevet lidt længere oppe, så er den bog jeg ville bruge Bamses allergo’este bog idet den er fyldt med billeder og farver. Som beskrevet overover så kender de fleste børn til bamse og hans venner, da det er noget alle vokser op med fra fjernsynet. Inklusiv mig selv.
Bogen har ikke meget tekst og giver mulighed for en pædagog at kunne tale om billederne sammen med børnene og den giver endda mulighed for at børnene kan fortælle om de har oplevet noget lignende af det der sker i bogen, med deres venner og kammerater. Her kommer livshistorier eller livsfortælling ind i billedet som er den del jeg vil beskæftige mig med sideløbende med denne opgave.  

Hilsen Cecilia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar